
Jobbet
Som presseansvarlig får du det overordnede ansvar for samtlige presseaktiviteter (ferie- og erhvervsturime) på marked UK og Irland, herunder:
- Strategisk planlægning, budgettering og økonomistyring.
- Detail-planlægning, implementering og evaluering af pressebesøg
- Udarbejdelse og distribution af presse information; presse features, short news m.v. til britiske, irske og danske medier.
- Besvarelse af 300+ henvendelser fra britisk/irsk presse årligt: elektronisk, telefonisk, per post.
- Aktivt og løbende håndtering af britiske og irske pressekontakter i VisitDenmarks database/CRM system.
- Udarbejdelse af pressematerialer til relevante workshops og messer.
- Udarbejdelse af presseanalyser for samtlige PR-aktiviteter på marked UK/IE.
- Aktiv deltagelse i relevante tværnationale presseaktiviteter og workshops.
- Ansvar for andre forefaldende opgaver i afdelingen/på markedskontoret med relevans for presse/PR.
- Ansvar for kontorets press assistant/praktikant.
Din profil
- Du er en erfaren PR-person/kommunikatør med et godt, strategisk overblik.
- Du er vant til at udarbejde tidsplaner, budgetter og er en erfaren projektleder.
- Du har sans for detaljer og er bevidst om at levere kvalitetsarbejde uanset stramme deadlines.
- Du har en længere videregående uddannelse fra f.eks. Handelshøjskolen eller Universitet.
- Du har mod på et længerevarende ophold i udlandet/du bor i London.
- Du er service-orienteret til fingerspidserne(!), har et godt humør også i stressede situationer og er en god team-player.
- Du er flydende i engelsk i både skrift og tale.
Du vil få en bred kontaktflade til de britiske og Irske medier samt kontorets samarbejdspartnere både lokalt og i Danmark. Du vil indgå i et dynamisk team af 12 ansatte og vil komme til at arbejde i et uhøjtideligt, inspirerende og åbent kontormiljø i hjertet af London. Din reference vil være til markedschefen.
Der er tale om en fuldtidsstilling (40 timers arb.uge inkl. frokost) og lokal fastansættelse efter britisk lovgivning.
Løn i henhold til kvalifikationer. Tiltrædelse: 1. april 2010
Er du interesseret i stillingen, så send en ansøgning pr mail til job@visitdenmark.com senest d. 22. februar 2010.
Evt. spørgsmål kan rettes skriftligt til Henrik Kahn på HEK@visitdenmark.com
VisitDenmark er den internationale organisation for international markedsføring af Danmark som rejsemål. VisitDenmark har ca. 120 ansatte fordelt på hovedkontoret i København samt på 9 markedskontorer i Europa, USA og Japan. VisitDenmarks aktiviteter gennemføres med medfinansiering fra staten og turismeerhvervet. Læs mere på www.visitdenmark.com




Have Your Say: